Arrangementer i 2007
Gratis forelæsninger om havekunst
Interesserede i havekunst og landskabsarkitektur kan fra midten af november og et par måneder frem få fornøjelse af en åben forelæsningsrække om landskabsarkitektur-, arkitektur- og planlægningshistorie på KVL. Forelæsningsrækken indgår i kurset "Historie og repræsentation i landskabsarkitektur" på landskabsarkitekturstudiet på KVL, og henvender sig primært til 1. års studerende, men andre interesserede er velkomne.
Blandt forelæserne er Steen Estvad Petersen - ekspert i islamisk havekunst, som fortæller om islamisk arkitektur og havekunst. Kunsthistorikeren Lulu Salto Stephensen giver et indblik i den klassiske landskabshave og professor Malene Hauxner fortæller om landskabet i den moderne by.
Se hele programmet.
