Arrangementer i 2007
De vilde blomsters dag
Den 17. juni får du chancen for at opleve de vilde danske blomster på nærmeste hånd. Dansk Botanisk Forening afholder De Vilde Blomsters Dag for 20. gang i træk. I år kan du vælge mellem 91 ture i Danmark, hvor kyndige turledere tilbyder botaniske oplevelser og spændende viden om vilde blomster. De fleste ture varer et par timer.
I Norge, Sverige, Finland, på Færøerne, på Grønland og på Island afholder de botaniske foreninger også De Vilde Blomsters Dag den 17. juni 2007. Derfor kommer op mod 10.000 personer ud og ser på den vilde flora i Norden den samme søndag i juni.
De Vilde Blomsters Dag arrangeres af Dansk Botanisk Forening. Hele programmet findes på foreningens hjemmeside.
